Salgs- og leveringsbetingelser
Fodtid ApS • Telefon: 82 82 10 10 • CVR: 44137992
1. Aftaleindgåelse
Når du booker en tid hos Fodtid ApS, indgår du en bindende aftale om køb af fodplejeydelser. Bekræftelse sker via e-mail, sms eller telefon.
2. Aflysning og ændring af aftaler
Aflysning eller ændring af din aftale skal ske senest 24 timer før den aftalte tid. Ved for sen aflysning eller udeblivelse forbeholder vi os retten til at opkræve fuld pris for den planlagte behandling.
3. Ankomsttidspunkt og forsinkelser
Vores behandlere bestræber sig på at komme til tiden, men grundet uforudsigelige forhold som trafik og vejforhold, kan der forekomme afvigelser i ankomsttiden på op til ± 60 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. Du bedes derfor være tilgængelig i dette tidsrum.
4. Kørsel og geografisk dækning
- I postnumrene 2000 – 2990 er kørsel inkluderet i prisen.
- I postnumrene 0900 – 1999 og 3000 – 5000 pålægges et kørselsgebyr på 150 kr. pr. besøg.
Hvis du er i tvivl om, hvordan dit postnummer påvirker prisen, er du velkommen til at kontakte os inden booking.
5. Betaling
Du kan betale for din behandling på følgende måder:
- Kontant
- MobilePay: 478470
- Faktura (efter aftale)
- Abonnementsordning
Abonnementsordning:
Ved tilmelding til vores abonnementsordning betaler du 119 kr. pr. måned for løbende adgang til vores ydelser efter nærmere aftale. (4 x årligt)
- Abonnementet er bindende i 12 måneder.
- Det kan opsiges skriftligt i 11. måned, da der er 1 måneds opsigelse.
- Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang eller via månedlig betaling gennem vores netbaserede betalingsløsning.
Du vil modtage en kvittering for hver betaling, og vi bruger sikre og godkendte betalingssystemer.
6. Klager og reklamation
Er du ikke tilfreds med den udførte behandling, bedes du kontakte os hurtigst muligt og senest 48 timer efter behandlingen, så vi sammen kan finde en god løsning.
